Comme ci comme ça..

Det var som overskriften antyder, så som så med indsatsen fredag aften, hvor FIF Håndbolds Jyllandsserie Herrer tog mod Terndrup/Blenstrup HK (herefter benævnt T-B).

Jyllandserie action

Sådan som de øvrige resultater flaskede sig, kunne vi med en sejr over T-B have sat os permanent på andenpladsen. Vi var motiverede og klar, men de berømte sidste 10% procent blev glemt i omklædningsrummet. Efter en lovende start og foran 5-3, gik der på underlig vis ”sovs” i maskinen. Vi lavede i en periode på 15 min. et uhørt antal tekniske fejl og dårlige beslutninger. T-B HK udnyttede hjemmeholdets dårlige minutter og bragte sig foran med 5-9, og herfra var det faktisk op ad bakke for ”de blå”. Kollektivt leverede vi ikke som hold i den offensive del af spillet, men defensiven var egentlig ikke så ringe endda. Heldigvis…..

Med en udvisning til T-B fik vi lukket hullet og kunne gå til pausen bagud 14-15. Spillerne kæmpede og fightede i begge ender af banen, men ramte bare et lavpunkt for sæsonen i antallet af tekniske fejl. Vi lavede simpelthen flere fejl i denne ene kamp, end hvad vi har gjort samlet set i de øvrige kampe.

I halvlegen blev vi også ret hurtigt enige om, at hvis vi minimerede antallet af personlige fejl og unødigheder, vil vi vende og vinde kampen. Men anden halvleg forsatte som første halvleg. Hele tiden et skridt efter og dog… Vi udlignede T-Bs føring to gange i anden halvleg og havde ved en enkelt lejlighed mulighed for at bringe os foran, men det var bare ikke dagen. Drillenissen var vel ankommet til Fjerritslev og han kunne sit metier..

T-B spillede klogt og varierede mellem meget lange og lynhurtige offensive aktioner. Det ødelagde vores rytme i forsvaret, så udeholdet desværre i perioder fik for ”nemme” mål.

Men generelt set leverer vi en forsvarskamp til ”svagt” over middel, udfordringen var spillet frem ad banen og i det stationære angrebsspil. Der blev forsøgt mange opstillinger i håbet om at ramme en idealopstilling, der kunne ændre kampens gang til vores fordel. Det var BARE ikke dagen….! Cadeau til udeholdet og deres ”aldrende” keeper, som vi desværre bragte tættere på ”Grand Old Boys” landsholdet.

Nede med 27-28 forsøgte vi os med helbanepres, men T-B lukkede kampen til slutfacit 27-29. Havde vi husket de sidste 10% fra omklædningsrummet, havde kampen med stor sikkerhed fået et andet udfald.

Johnny Hakonsen står en godkendt kamp med flere 100% redninger. Dog havde han ligesom resten af holdet svage perioder. Offensivt var det primært Mathias Slot Larsen og Morten Sørensen, der bød ind.

Vi stillede op i stærkeste formation og dommerne kan vi heller ikke klage på. Det er derfor 100% vores egen skyld at vi ikke sikrede os den andenplads. Vi er et bedre hold end T-B HK og heldigvis også bedst indbyrdes, så andenpladsen er stadig inden for rækkevidde. Det kræver dog sejr til ”de blå” ude mod Sortebakken søndag, og nederlag til T-B hjemme mod rækkens suveræne tophold fra Nordthy. Det er bestemt et muligt scenarie.

Vi har meget der skal revancheres. Dels fra den noget pauvre indsats fredag aften, men også fordi vi har revanche til gode mod Sortebakken.

Vi vil kæmpe røven ud af bukserne for sejr, og så ellers håbe på at Nordthy vinder i Terndrup. Andenpladsen giver ét enkelt point med over i den nye pulje efter jul, hvilket kan vise sig særdeles brugbart senere hen i turneringen.


Kampen i tal:
Fjerritslev Håndbold -Terndrup Blenstrup HK
27 – 29
(14 -15)

Mål:
Kasper Andersen, 6
Mathias Slot Larsen, 6
Morten Sørensen, 6
Nikolaj Pedersen, 3
Christian Hjortshøj, 2
Jonas Røge, 2
Henrik Rosenskjold, 1
Jakob Nielsen, 1

Redningsprocenter:
Johnny Hakonsen, 8/24 = 33%
Flemming Brix 5/17= 29%
Kristoffer Hakonsen, 0/5

Foto: Erik Sahl

FIFhb sociale medier YouTube
FIFhb sociale medier Instagram

Partnere

  • AK 120x315
  • Bejstrup 315x120
  • BOP kontorcenter 315x120
  • Toemmergaarden 315x120
  • Crazy Daisy
  • Hos fotografen
  • Fjerritslev Autolakering
  • FJpress 315x120
  • Fjerritslev Tryk
  • Granly
  • Vognmand Henrik Soerensen
  • ICJ 315x120
  • HJ Nielsen 315x120
  • Hokus Pokus 315x120
  • Inelco
  • Kaj Rasmussen VVS
  • Klim Fjerritslev El
  • Lindstroem
  • MogK Byg
  • Nordjyske
  • Murer Jens Jepsen
  • Nybolig
  • Parylewicz-Marketing
  • Midtvejs Auto 315x120
  • Renes Vin
  • min kobmand 315x120
  • Sportsmaster
  • Meny
  • Tican
  • SuperBrugsen 315x120
  • Agesenvvs
  • Butikken
  • Fjerritslev Busserne
  • Frisor K
  • Frisor trine rosenkrantz
  • KJ fashion 315x120
  • Konditoriet
  • Konditorbager
  • Hummel
  • Frisko
  • Hotel Hoejgaarden
  • RoennesHotel 315x120
  • Klim Sparekasse 315x120
  • Nordjyske fordele
  • Fjerritlev gymnasium
  • Fri Fugl 315x120
  • Thisted Bryghus 315x120
  • Slagter Palle 315x120
  • Sparekassen Thy 315x120
  • EDB Center 315c120
  • Thisted Forsikring
  • sparekassen vendsyssel
  • DCM
  • Designa Koekken
  • Hanbo Design
  • jutlander bank
  • Klipoteket 315x120
  • VR El-firmaet 315x120
  • Sun Charter 315x120
  • Lynges Taxi 315x120
  • FjerritslevKro
  • Vikarservice vendsyssel
  • hh bremse koblingsservice
  • Kraghs
  • Byens Pizza steak house 315x120
  • Fjerritslev elektro
  • Q8 Vaerksted 315x120
  • Kebabhouse

Nyhedsbrev

Tilmeld dig FIF Håndbold nyhedsbrev




- og modtag de seneste nyheder om kampe og aktiviteter i klubben.
Joomla Extensions powered by Joobi
 

Kommende begivenheder...

FIF Håndbold • Brøndumvej 14-16 • 9690 Fjerritslev

e-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. • Facebook: facebook.com/FifHandbold