Suveræn Svane Cup 2018 U12 drenge

Fredag eftermiddag drog FIF U/12 drenge afsted til Svane Cup, som afvikles i og nær Aalborg. Det skulle vise sig at blive en fed og oplevelsesrig tur får både spillere og voksne.

FIF drengene stillede med to mixede hold, der bestod af lige dele A og B række spillere fra den hjemlige turnering. Mads Jordan, Henrik ”Brumme” Jørgensen og Anders Heshe udgjorde trænerteamet, der skulle få hyggen og det sportslige til at gå op i en højere enhed. Og det synes vi at vi lykkedes med. Fokus var primært på det sociale og hyggen, så alt pres var taget af spillernes skuldre.

Der blev hygget til den helt store guldmedalje, FIF drenge og piger boede på samme skole i Storvorde (laaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaangt ude på landet), og de hyggede sig gevaldigt med hinanden i de sene aftentimer.

Lørdag var alle drengene i Gigantium Svømmehal/badeland i mere end to timer, hvilket var mega grineren. Der blev daset i de varme bobler i wellness afdelingen og ræset på den ”kodylt” fede rutsjebane.

Højdepunktet var, til stor anerkendelse blandt drengene, Mads Jordans hovedspring fra femmeter vippen, sejt!

Sportslig leverede begge mandskaber en rigtig flot indsats, og det til trods for at det var mixede hold. Hold Mads/Brumme, som bestod af Emil, Anton, Alfred, Søren, Benjamin, Victor R, Frederik M, Brix og Jæger, gik videre fra det indledende puljespil. En flot indsats som blev grundlagt med et meget stærkt forsvar, et opfindsomt og effektivt angrebsspil og en flot keeperpræstation. I mellemrunden var holdet forsat bedst spillende, men måtte overgive sig til nogle svenske (IFK Ystad) og norske (Kåsen) drenge, som fysisk var ”de blå” langt overlegne. Der var endda en enkelt svensk spiller, som lignede en voksen mand..av av…!

Hold Anders, som bestod af Nygaard, Magnus, Carlos, August, Kirch, Stentoft, Mikkel, Ellehammer og Kjær gik ligeledes videre fra det indledende puljespil. I mellemrunden var det så tæt blandt holdende, at det var enkelte mål indbyrdes, der afgjorde den videre færd i turneringen. Heldigvis var det ”de blå”, som trak det længste strå og direkte i kvartfinalen. Her ventede Brønderslev som blev besejret efter en disciplineret indsats.

I semifinalen ventede Hornbæk SF, et teknisk dygtigt mandskab som spillede i et højt tempo. Det blev en neglebider som, overværet af rigtig mange forældre og øvrige interesserede, blev vundet med mindst mulig margin. Der var stor jubel at spore hos ”de blå”, men mindst ligeså store frustrationer hos Hornbæk SF, som ellers havde ekspederet de svenske ”mænd” (IFK Ystad) ud i kampen forinden.

Så blev det finaletid, og her skulle drengene spille mod Næsby, som de i det indledende puljespil havde besejret. Men Næsby havde spillede sig op i løbet af turnering, og blandt andet vundet over det føromtalte fysisk stærke hold fra Norge (Kåsen). Hold nu op for en gyserafslutning….

Kampen blev som forventet meget tæt og intens, hvor ”de blå” var nede i sækken, bagud 3-6 med 7 min. igen at spille.

Med flere vigtige og afgørende redninger af August i målet, et tacklende og hårdt forsvar med generalerne Ellehammer og Kjær, og energiske og hårdt kæmpende Kirch og Kjær i angrebet, fik ”de blå” langsomt spillet sig ind i kampen igen.

Stillingen helt lige 8-8 med få sekunder tilbage at spille. Med blot to sekunder tilbage på haluret, havnede bolden hos Kjær på stregen, som fik tilkæmpet sig et korrekt dømt straffekast.

Tiden stod nærmest stille, da Kirch tog ansvaret og gik frem for at skyde. Lå lå lå lå lå lå, bang og stensikker scoring!!!! Kæmpe jubel og forløsning blandt spillere, forældre, holdkammerater og trænerteamet, som i finalen (udover Anders) var blevet opgraderet med Svåge og Mads Jordan (sidstnævnte var med i alle finalekampene)

FIFhb sociale medier YouTube
FIFhb sociale medier Instagram

Partnere

  • sparekassen danmark logo
  • SuperBrugsen 315x120
  • Bejstrup 315x120
  • Toemmergaarden 315x120
  • ICJ 315x120
  • Granly
  • Erik Sahl
  • Sparekassen Thy 315x120
  • Fjerritslev tryk
  • Himmerland forsikring
  • inelco heaters
  • Bejstrup Skilte og reklame
  • placeofbeauty
  • slagter palle
  • Klim El
  • inelco grinders
  • asgerlarsen logo
  • min kobmand 315x120
  • hotel højgaarden
  • Midvejs Auto
  • Meny
  • Klim Sparekasse 315x120
  • Thisted fjerritslev cementfabrik
  • agesenel
  • renes vin og grønt
  • Frisor trine rosenkrantz
  • Lindstroem
  • Hokus Pokus 315x120
  • Kraghs
  • Thisted Bryghus
  • Kaj Rasmussen VVS
  • fjerritslevautolakering
  • Fjerritslev elektro
  • restaurantgolfen
  • lasmykker
  • botilbuddene nordenfjords
  • edb center

Nyhedsbrev

Tilmeld dig FIF Håndbold nyhedsbrev




- og modtag de seneste nyheder om kampe og aktiviteter i klubben.
Joomla Extensions powered by Joobi
 

Kommende begivenheder...

FIF Håndbold • Brøndumvej 14-16 • 9690 Fjerritslev

Facebook: facebook.com/FifHandbold