FIFs herrer sejrede i lokalopgør!

Team Jammerbugt – FIF Håndbold: 24-28(14-14)

Efter en horribel indsats i Taars/Ugilt, skulle FIFs jyllandsserie herrer søndag eftermiddag kl. 17.00 spille lokal-derby i Brovsthallen. Kampene mod Team Jammerbugt har altid været nogle kampe, som vi så frem til, fordi der altid er høj intensitet og gang i den på lægterne.

jyllserien DSC8065

Det var to mandskaber, der efterhånden kendte hinanden rigtig godt efter flere indbyrdes opgør indenfor de sidste par sæsoner, der tørnede sammen denne søndag. Dermed er det ofte dagsformen, det taktiske spil og de små marginaler, der gør forskellen. Det kunne man til dels også sige, at det var denne tidlige søndag aften i Brovst. Vi var udfordret af en karantæneramt Morten Wessel Sørensen og en skadet Mathias Slot Larsen, men deres vikar på venstre back skulle vise sig at gøre det rigtig godt.

Team Jammerbugt startede kampen klart bedst, og de buldrede igennem vores 6-0 forsvar, og målene haglede ind bag en sagesløs Kristoffer Hakonsen. Vi formåede ikke at modstå det fysiske pres, som Jammerbugts tunge bagspillere kom med i den indledende fase. Det resulterede i, at vi hurtigt var bagud med 9-5. Herefter ændrede vi vores forsvar og smed Christian Hjortshøj frem og dækkede mere offensivt, hvilket skulle vise sig at ændre rytmen i kampen. Vi fik succes med nogle forsvarsaktioner og fik løbet godt i perioden op til pausen, så vi til trods for en meget skidt start, kunne gå til pause med stillingen 14-14.

2. halvleg startede lige så jævnbyrdig, som den første sluttede. Masser af nærkampe, hårde tacklinger og en intensitet, der nærmest skabte en slagmark inde på banen, men alt i alt var indtrykket også, at de to i sort evnede at finde en linje, hvor vi fik lov til at gå til stålet. De her kampe skal ikke fløjtes i stykker af en masse udvisninger, og selvom der blev uddelt nogle til begge hold, så fik vi lov til at gå til hinanden.

Kampen var helt lige indtil 8-10 minutter før tid, hvor vi via et par gode forsvarsaktioner, et par kontraløb og en god periode i overtal, kunne se os selv gå fra 21-21 til 25-22. Kort efter scorede Christian Hjortshøj Jensen på straffekast til 26-22 med små 5 minutter igen, og resten af kampen byttede vi mål, så sejren endte med at blive på 28-24.

”Vi spiller rigtig godt ¾ af kampen, hvis man ser bort fra starten, hvor vi slet ikke fysisk var klar på at modstå det fornemme tryk, som Jammerbugt lægger på os. Da vi får stabiliseret forsvaret, æder vi os ind igen. Fremragende moral af hele holdet, og det er noget, der viser karakter, at vi på en svær udebane kan formå at hænge i. Der er plusser til mange spillere i dag. Men særligt til Magnus Kronborg, som på fornemste vis løste vores skadesproblemer i bagkæden ved at score 10 mål på 16 forsøg. Derudover basker Thomas Skak og Henrik Rosenskjold kampen igennem løs i midterforsvaret, og det gør de godt. Sidst men ikke mindst gør en tilbagevendt Christian Hjortshøj Jensen en fin figur på venstre fløj med 6 mål på 7 forsøg. Alt i alt en meget vigtig sejr, hvor vi også har marginalerne på vores side med to brændte straffekast af Jammerbugt i den afgørende fase. Dog hæfter jeg mig mest ved, at vi som hold rejser os, og folk stempler ind i dag. Det skyldte vi i den grad os selv efter en håbløs kamp i Taars”

Kampens målscorere for FIF: Magnus Kronborg 10, Christian Hjortshøj Jensen 6, Kasper Dalsgaard Andersen 5, Jakob Nielsen 3, Tobias Glerup 2 og Thomas Skak Frølund 2.

Redningsprocenter:

Kristoffer Hakonsen står på 30 %, mens Nikolaj Hakonsen står på 25 %

 

 

FIFhb sociale medier YouTube
FIFhb sociale medier Instagram

Partnere

  • jutlander bank
  • SuperBrugsen 315x120
  • Nordjyske
  • Bejstrup 315x120
  • Vikarservice vendsyssel
  • Toemmergaarden 315x120
  • hairbypiapny
  • Inelco Heatersny
  • ICJ 315x120
  • Granly
  • Hos fotografen
  • Sparekassen Thy 315x120
  • Fjerritslev Tryk
  • Klim Sparekasse 315x120
  • Renes Vin
  • sparekassenvendsysselny
  • placeofbeauty
  • Klim Fjerritslev El
  • hotel højgårdenny
  • Midtvejs Auto 315x120
  • Meny
  • rønneshotelny
  • tct
  • gedsted autohandel
  • Thisted Bryghus 315x120
  • mpadvisors
  • Crazy Daisy
  • agesenel
  • Klipoteket 315x120
  • Frisor trine rosenkrantz
  • Lindstroem
  • Hokus Pokus 315x120
  • Kraghs
  • Kaj Rasmussen VVS
  • fjerritslevautolakering
  • fjerritslevautoteknik
  • Fjerritslev elektro
  • restaurantgolfen
  • lasmykker
  • Lynges Taxi 315x120
  • henriksørensen
  • min kobmand 315x120
  • Fri Fugl 315x120
  • q8autoværksted
  • fjerritslevskovlselv

Nyhedsbrev

Tilmeld dig FIF Håndbold nyhedsbrev




- og modtag de seneste nyheder om kampe og aktiviteter i klubben.
Joomla Extensions powered by Joobi
 

Kommende begivenheder...

FIF Håndbold • Brøndumvej 14-16 • 9690 Fjerritslev

e-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. • Facebook: facebook.com/FifHandbold