Hård kamp i Aabybro

U-14 drenge A spillede søndag topkamp ude mod rækkens duks og et'er fra Aabybro HK.

Lad det være sagt med det samme, nogen køn kamp blev det aldrig. Aabybro dækkede meget offensivt, og selvom drengene godt ved, hvordan vi håndterer sådanne forsvarsformationer, så kom vi lidt sent i gang.

u14dr A DSC1326

 Der manglede tempo og bevægelse i de første 10 minutter, men så begyndte vi så småt at finde hinanden. Aabybro var og er individuelt fysisk meget stærke, og de vandt mange dueller mand mod mand. Men de gik tit og ofte over stregen og leverede også i søndagens kamp flere grimme tacklinger. Heldigvis blev det straffet af en udmærket og årvågen dommer. :-)

Vi dækkede 5-1 med Brix som den fremskudte, og det gjorde han dælme godt. I starten af kampen efterlod det lidt for meget plads til deres stærke stregspiller, men det fik vi løst ved at dække ham rigtigt op senere hen.

Det fungerede fint med 5-1 forsvaret i det meste af kampen, hvor planen var at afholde deres gode skytter fra at komme til afslutninger i midtzonen, og det lykkedes.

Benjamin stod igen en super god første halvleg foran et hårdt kæmpende forsvar, som hele tiden blev udfordret fysisk.

Offensivt var det igen Alfred, der førte taktstokken, og han fandt for det meste de løsninger, der skulle til for at åbne gæsternes forsvar.

Vi gik til pause foran 7-4.

Anden halvleg lignede første halvleg. August var kommet i mål, og ligesom Benjamin stod han også igen en super god halvleg.

Offensivt var det stadig Alfred, men nu mere markant end i første halvleg.

Vi aftalte i pausen, at der skulle meget mere fart på vores spil, og når vi modtog boldene skulle det ske i fart. Vi skulle også spille mere 4-2 spil med overgange. Begge opgaver fik drengene styr på.

Alfred fik mere fart i sit eget og holdets spil, hvilket resulterede i flere mål fra distancen og egne gennembrud. Kjær på stregen vikarierede på flot vis på højre back og brændte en rigtig god anden halvleg af.

Kirch kæmpede og kæmpede og fik slidt sig til flere gode aktioner, både med egne mål og trukne udvisninger til hjemmeholdet, sådan!

Vi vinder kampen med 16-11 og ingen tvivl om, at vi vandt denne kamp i forsvaret og på målmandspositionen, hvor både Benjamin og August havde flere 100% redninger!!

Samtlige spillere kæmpede heroisk i forsvaret, hvor den største udfordring var deres højre fløj. I anden halvleg fik han desværre alt for meget plads, og flere gange kunne han næsten afslutte fra en halv backposition.

Offensivt svingede det meget pga. manglende rytme. Aabybro gjorde det meget svært for os at finde roen til at opbygge vores spil, så derfor var det vigtigt, at vi søgte de direkte dueller mand mod mand, og her var Alfred helt ”outstanding”.

Men også Kjær og Kirch moslede på, hvilket resulterede i, at førstnævnte nok mest af alt ligner bokseren ”Rocky Balboa” i dag. Han fik et kæmpe sæbeøje midt i anden halvleg, men efter en pause på bænken var han klar igen, SÅDAN!

Til søndagens kamp var vi uden to normalt sikre startere på banen. Oliver, som havde influenza, og Stentoft, som var på weekendtur i det sønderjyske.

Heldigvis trådte Victor Rødbro til. Han fik faktisk debut efter, at han brækkede næsen i efterårsferien. Tak til Victor

Nu ligger ”de blå” drenge fra TVHH nr. 1 i A rækken, hvilket er ”mega” flot alt taget i betragtning.

Men intet er afgjort endnu. Der resterer forsat fire svære kampe, som alle skal spilles indenfor kort tidsrum pga. flere kampflytninger.

FIFhb sociale medier YouTube
FIFhb sociale medier Instagram

Partnere

  • jutlander bank
  • SuperBrugsen 315x120
  • Nordjyske
  • Bejstrup 315x120
  • Vikarservice vendsyssel
  • Toemmergaarden 315x120
  • hairbypiapny
  • Inelco Heatersny
  • ICJ 315x120
  • Granly
  • Hos fotografen
  • Sparekassen Thy 315x120
  • Fjerritslev Tryk
  • Klim Sparekasse 315x120
  • Renes Vin
  • sparekassenvendsysselny
  • placeofbeauty
  • Klim Fjerritslev El
  • hotel højgårdenny
  • Midtvejs Auto 315x120
  • Meny
  • rønneshotelny
  • tct
  • gedsted autohandel
  • Thisted Bryghus 315x120
  • mpadvisors
  • Crazy Daisy
  • agesenel
  • Klipoteket 315x120
  • Frisor trine rosenkrantz
  • Lindstroem
  • Hokus Pokus 315x120
  • Kraghs
  • Kaj Rasmussen VVS
  • fjerritslevautolakering
  • fjerritslevautoteknik
  • Fjerritslev elektro
  • restaurantgolfen
  • lasmykker
  • Lynges Taxi 315x120
  • henriksørensen
  • min kobmand 315x120
  • Fri Fugl 315x120
  • q8autoværksted
  • fjerritslevskovlselv

Nyhedsbrev

Tilmeld dig FIF Håndbold nyhedsbrev




- og modtag de seneste nyheder om kampe og aktiviteter i klubben.
Joomla Extensions powered by Joobi
 

Kommende begivenheder...

FIF Håndbold • Brøndumvej 14-16 • 9690 Fjerritslev

e-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. • Facebook: facebook.com/FifHandbold