Revanche i Taars

Taars/Ugilt – FIF håndbold: 19-26 (9-14)

Søndag eftermiddag drog JSH til Taars Ugilt for at få revanche i Taarshallen. Sidst, vi gæstede Taars, spillede vi den klart ringeste kamp i jyllandsserien til dato, og vi blev spillet ud af hallen med et 8-måls nederlag.

jyllserien DSC8065

 Situationen var den, at Taars skulle vinde for at redde sig i jyllandsserien. Så meget var på spil for hjemmeholdet, som til dagens kan havde hentet den tidligere 1. divisions keeper Lars Dissing ind, og deslige havde deres meget stærke stregspiller Michael Bæk på holdkortet, som ellers ikke har spillet mange kampe efter jul. Så alle sejl var sat ind fra hjemmeholdets side i kampen for overlevelse.

Samtidig var vi udfordret af afbud til dagens kamp og var således ”kun” ti mand afsted med både Jesper Lynge og Jonas Røge på holdkortet.

Vi havde inden kampen aftalt, at pletten fra sidste besøg skulle vaskes væk, og at vi ville vise overfor os selv, at vi hører til i top 3. Og lad det være sagt med det samme: alle spillere leverede en solid indsats, og det var en fornøjelse at se.

Rent taktisk angreb vi kampen med et offensivt og aggressivt 5-1 forsvar, og derudover var vores plan at lukke ned for stregspillet, da Taars er et hold, som meget gerne vil sætte deres dygtige stregspiller i scene.

Kampen startede jævnbyrdigt og Taars’ skytter kom lidt for let til deres afslutninger. Vi fulgtes af til 5-5, og med en velspillende Magnus Kronborg på venstre back fik vi åbnet fra distancen tidligt i kampen. Vi slog et hul til 10-6 og spillede meget disciplineret og med få tekniske fejl. Resten af halvlegen spillede vi noget af det bedste forsvarsspil, vi endnu har præsteret efter jul, og særligt Thomas Skak og Henrik Rosenskjold styrede midterzonen med hård hånd. Det resulterede i, at vi kunne gå til pause med en fuldt fortjent føring på 14-9.

2. halvleg startede vi lidt rustent og misbrugte et par angreb, men efter ca. 5-7 minutter fik vi igen styr på tingene. Vi øgede føringen til 19-11 og med lidt større effektivitet kunne sejren have blevet 2-cifret, men Lars Dissing i Taars-målet diskede op med nogle redninger på flere frie afslutninger, og Taars kom på 16-21. Herefter strammede vi atter grebet og satte tempoet i vejret. Hele kampen igennem viste vi forsvarsspil på meget højt niveau, hvilket også gjorde, at vi fik de fornødne redninger i målet. Alt i alt en kamp, hvor folk virkelig bød sig til og leverede en meget koncentreret indsats. Nu satser vi på, at vi på søndag kan få revanche mod Tornby, som slog os med 22-15, sidst vi var på besøg hos dem. Tornby har sikret sig oprykning til 3. division og har dermed ikke noget at spille for i forhold til tabellen. Det har vi heller ikke, da det er afgjort, at vi ender som nr. 3, men folk kan være helt sikre på, at når Tornby kommer på besøg, så bliver der kæmpet om hver en centimeter på banen, for dem vil vi ikke tabe til igen. Nogle kan måske huske, at vi før jul spillede uafgjort 24-24 med dem i Idrætscenter Jammerbugt, hvor vi endda misbrugte et straffekast efter tid.

 DSC2256

Jonas Røge udtaler:

”Det var en fornøjelse at være en del af holdet i dag. Vi spiller som den enhed, vi ved, vi er. Vi investerer i tingene, og vi udfører vores aktioner med en nøjagtighed og en koncentration, som gør, at vi i dag var svære at hamle op med. Det tror og håber jeg på, at vi kan videreføre til turneringens sidste kamp mod Tornby og igen få vasket det lidt grimme 8-måls nederlag til dem væk. Jeg håber at se mange i hallen søndag den 24. marts kl. 15.00 til sæsonens sidste kamp, hvor vi også umiddelbart inden kampen vil kåre årets tilskuere. Det er blevet en slags tradition, og det er vores måde at sige tusind tak på, som hold, til de mange tilskuere, som kamp efter kamp viser os deres opbakning”.

FIFhb sociale medier YouTube
FIFhb sociale medier Instagram

Partnere

  • jutlander bank
  • SuperBrugsen 315x120
  • Nordjyske
  • Bejstrup 315x120
  • Vikarservice vendsyssel
  • Toemmergaarden 315x120
  • hairbypiapny
  • Inelco Heatersny
  • ICJ 315x120
  • Granly
  • Hos fotografen
  • Sparekassen Thy 315x120
  • Fjerritslev Tryk
  • Klim Sparekasse 315x120
  • Renes Vin
  • sparekassenvendsysselny
  • placeofbeauty
  • Klim Fjerritslev El
  • hotel højgårdenny
  • midtvejsauto logo
  • Meny
  • rønneshotelny
  • tct
  • gedsted autohandel
  • Thisted Bryghus 315x120
  • mpadvisors
  • Crazy Daisy
  • agesenel
  • Klipoteket 315x120
  • Frisor trine rosenkrantz
  • Lindstroem
  • Hokus Pokus 315x120
  • Kraghs
  • Kaj Rasmussen VVS
  • fjerritslevautolakering
  • fjerritslevautoteknik
  • Fjerritslev elektro
  • restaurantgolfen
  • lasmykker
  • Lynges Taxi 315x120
  • henriksørensen
  • min kobmand 315x120
  • Fri Fugl 315x120
  • q8autoværksted
  • fjerritslevskovlselv

Nyhedsbrev

Tilmeld dig FIF Håndbold nyhedsbrev




- og modtag de seneste nyheder om kampe og aktiviteter i klubben.
Joomla Extensions powered by Joobi
 

Kommende begivenheder...

FIF Håndbold • Brøndumvej 14-16 • 9690 Fjerritslev

e-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. • Facebook: facebook.com/FifHandbold