Godkendt pokalexit !

De blå” Jyllandsserie herrer gæstede tirsdag aften Aabybro, Jammerbugtens selvbestaltede hovedstad.

Med et yderst decimeret mandskab skulle de lokale helte forsøge at tage det første skridt ud mod det store håndbold Europa. Mange afbud af forskellige årsager fra bærende spillere betød, at vi stillede med 9 mand, hvoraf to af disse var de to U-19 spillere, Ebbe Mortensen og Rasmus Kronholm.

jyllserien DSC8065

 Derfor var udgangspunktet noget uldent og uoverskueligt, men vi var alligevel, stik imod alle odds, fortrøstningsfulde. Dels fordi vi ikke har tabt til Aabybro HK (tidligere Team Jammerbugt i de fire foregående indbyrdes opgør), og fordipokalkampe ofte er meget uforudsigelige.

”De blå” startede stærkt i defensiven, hvor Flemming Brix i ”kassen” tryllede med flere store redninger.

Efter et lille kvarter var vi i front med et par mål, en føring skabt på tålmodigt angrebsspil og en godt skydende Jesper Lynge, som scorede fire mål på sine første fem forsøg.

Helt frem til ca. 5 min før pause-teen var ”De blå” forsat i front, men kræfterne var så småt begyndt at slippe op. Det resulterede desværre i lidt for hurtige og ukoncentrerede afslutninger, som gav hjemmeholdet lidt for mange og nemme kontramål. Aabybro kunne derfor gå til pause med en føring på 11-10. Det var også en første halvleg, hvor Rasmus Kirk og Jonas Røge også bidrog med flere gode aktioner.

 DSC8121

Anden halvleg blev en tæt affære. Holdene byttede mål, indtil Aabybro skabte sin første tremålsføring (21-18) med 8 min. tilbage at spille. Jonas Røge leverede fine individuelle aktioner fra venstre fløj, og var sikkerheden selv på straffekast. Johnny Hakonsen begyndte anden halvleg, og leverede klasseredninger på flere nærskud og 100% chancer til hjemmeholdet.

Med stillingen 23-20 og 3 min. igen missede vi desværre en ”direktør”, hvorefter Aabybro bragte sig yderligere foran, og mere eller mindre lukkede kampen med en scoring til 24-20.

”De blå” dækkede offensivt de sidste 2 min. hvilket gav hjemmeholdet kortvarige ”gummiben (eller gummiarme om I vil)”, men de holdt rødderne fra Fjerritslev fra fadet og vandt fortjent kampen med 25-22.

Dog havde vi stor ære af kampen, og med lidt marginaler på vores side kunne kampens udfald sagtens have været et andet.

Så længe kræfterne rakte spillede Jesper Lynge en god kamp i begge ender af banen. Han havde været i billetautomaten inden kamp, og bestilt rigeligt af skud i armen, og selvom mange af hans afslutninger ikke gav pote skal han honoreres for sin indsats, for han var vores eneste reelle skudtrussel ude i bagkæden.

Jonas Røge leverede en rigtig god og gedigen kamp, med flotte mål fra fløjen, ”sniger” mål udefra og sikre straffekast.

Rasmus Kirk og Ebbe Mortensen leverede fine offensive aktioner og kvitterede begge med mål. Førstnævnte dækkede også godt op i forsvaret, hvor han var konstant udfordret af Aabybros lange og hårdskydende back.

Mads Iversen i midterforsvaret fik delt ”håndmadder” ud til højre og venstre, og bliver en klar forstærkning for os.

Flemming Brix og Johnny Hakonsen i målet leverede en bestemt godkendt indsats med redningsprocenter på lige under 40.

Kampen i tal:

Aabybro – Fjerritslev Håndbold

25 – 22
(11-10)

Mål:
Jonas Røge, 9
Jesper Lynge, 6
Rasmus Kirk, 4
Ebbe Mortensen, 2
Mads Iversen, 1

NB! Husk at de lokale JS herrer starter sæsonen med en hjemmekamp, mandag den 30.9 kl. 20.30, mod Aalborg HK 2.

Så glem alt om Robinson Ekspeditionen og sofaen og kom i hallen, det er SÅ meget sjovere og underholdende!!

FIFhb sociale medier YouTube
FIFhb sociale medier Instagram

Partnere

  • jutlander bank
  • SuperBrugsen 315x120
  • Nordjyske
  • Bejstrup 315x120
  • Bejstrup Skilte og reklame
  • Vikarservice vendsyssel
  • Toemmergaarden 315x120
  • hairbypiapny
  • ICJ 315x120
  • Granly
  • Erik Sahl
  • Sparekassen Thy 315x120
  • Fjerritslev tryk
  • Himmerland forsikring
  • inelco heaters
  • H J Nielsen Automobiler
  • sparekassenvendsysselny
  • placeofbeauty
  • slagter palle
  • Klim El
  • inelco grinders
  • hotel højgaarden
  • Midvejs Auto
  • Meny
  • Klim Sparekasse 315x120
  • rønnes Hotel
  • Thisted fjerritslev cementfabrik
  • Gedsted Autohandel
  • Thisted Bryghus
  • MP Advisors
  • agesenel
  • renes vin og grønt
  • Frisor trine rosenkrantz
  • Lindstroem
  • Hokus Pokus 315x120
  • Kraghs
  • Kaj Rasmussen VVS
  • fjerritslevautolakering
  • Fjerritslev elektro
  • restaurantgolfen
  • lasmykker
  • Lynges Taxi 315x120
  • min kobmand 315x120
  • botilbuddene nordenfjords
  • Thorupstrand fiskehus
  • ck montage
  • edb center
  • GØTTRUP ØSTERGAARD AGRO ApS

Nyhedsbrev

Tilmeld dig FIF Håndbold nyhedsbrev




- og modtag de seneste nyheder om kampe og aktiviteter i klubben.
Joomla Extensions powered by Joobi
 

Kommende begivenheder...

FIF Håndbold • Brøndumvej 14-16 • 9690 Fjerritslev

e-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. • Facebook: facebook.com/FifHandbold