Næsten fuldt hus for U-15 drenge!

U15drB DSC3724

U15drA DSC3721

Begge U-15 drenge mandskaber var i aktion søndag.

U-15 drenge B spillede mod topholdet fra Aalborg KFUM, og det gjorde de godt.

 Faktisk mega godt.

Forsvaret stod helt suverænt og inde bag forsvaret tog Benjamin sig af det meste, som kom i hans retning.

Det hårde defensive arbejde betød nemme arbejdsbetingelser for Benjamin, som primært skulle koncentrere sig om skud langt ude fra, og der var gæsterne ikke altid lige præcise.

Offensivt spillede drengene en rigtig god gang håndbold, højt tempo med et minimal antal tekniske fejl. Der har været trænet stregspil en del gange til træning, og det har åbenbart givet pote.

Elle på stregen boltrede sig og strøede om sig med gode screeninger, hvilket gav både Brix og Stentoft mulighed for at finde ham. Og når Elle fik bolden var han usvigelig sikker og udnyttede sine muligheder med bravour! Klart Elles bedste angrebskamp til dato.

Offensivt var det igen dejligt at se August, som sikker afslutter fra venstre fløj, ligesom hans gode pres gav vore backs gode muligheder for at komme til afslutning.
Stentoft lavede mange gode ting fra bagkæden, både som afslutter og i assist spillet, men indimellem gik det lidt for hurtigt.

Brix var igen en kriger defensivt og holdt godt flow i angrebsspillet.

Men defensivt var drengene helt oppe på beatet. Mikkel, August, Brix, Carlos, Sand, Elle og Stentoft var i den grad opsatte og lukkede flot ned i forsvaret.

B-holdet kunne såmænd lige så godt have ligget nr. 1 som næstsidst. 1 og 2 måls nederlag vidner om manglende marginaler i afgørende situationer. Nu glæder vi os til kamp søndag hjemme mod det ubesejrede mandskab fra Blære-Hornum.

Mål:

Elle, 4
Stentoft, 3
August, 2
Sand, 1
Anton, 1
Mikkel, 1

2. division!

U-15 drenge 2. div. tog imod deres onde ånd fra HK Båndbyerne. Et hold, der generelt bare ikke står godt til os. Efter en fin første halvleg med blandt andet en femmålsføring og pauseføring på to mål, valgte drengene i anden halvleg at spille for ukoncentreret og udisciplineret.

I første halvleg tog drengene de rigtige beslutninger og splittede udeholdet ad efter behag, mens anden halvleg var en helt anden historie.

Der blev afsluttet for hurtigt og alt for upræcist.

Gæsternes keeper skulle for meste ikke bevæge sig efter bolden, hvor især Kirch gjorde, hvad han kunne for at spille udeholdets keeper på landsholdet.

Alfred og Oliver ramte heller ikke vanligt niveau, og Rødbro og Kjær var for anonyme offensivt.

Søren lavede et par flotte mål fra sin højre fløj og også et par super mål ude fra bagkæden. Han dækkede tilmed også godt op og leverede vel nok en af sine bedste kampe. Sådan Søren!

Carlos dækkede godt op i første halvleg, og scorede en god kasse fra sin venstre fløj på en god assist fra Alfred.

Martin og Benjamin tog det de skulle, hvor Martin endda var mere eller mindre kampafgørende for ”de blå” med et par vigtige 100% redninger i kampens slutfase.

HK Båndbyerne spillede meget uortodoks håndbold, hvor især deres venstre back og playmaker voldte os problemer kampen igennem. Og så giver de bare ikke op, især ikke når man rækker dem en lillefinger, som vi gjorde søndag eftermiddag.

Gæsterne kom foran for første gang i kampen ved stillingen 17-16 med 6 min. igen. Men drengene klemte ballerne sammen og viste trods alt format og fightervilje og bragte sig foran med 18-17, 1 minut før tid.

HK Båndbyerne spillede derefter et meget langt angreb og udlignede på et langskud med 15 sek. igen. Vi gik i 7 mod 6 for at afgøre tingene, men de to herrer i sort valgte at spilde 8 sekunder af vores dyrebare tid på teknikaliteter angående et frikast, der skulle tages.
Det føltes lidt som et tyveri og det ene point føltes som et nederlag, især når drengene kun var bagud en enkelt gang i kampen.

Men det var vores egen skyld, for vi skulle have knækket dem i første halvleg, for det havde vi muligheden for.

Det blev for meget alibihåndbold i anden halvleg, hvor frygten for at fejle desværre var større end lysten til at lykkes.

Men der er allerede to nye kampe på vej, tirsdag aften ude mod puljefavoritterne, sammenslutningen fra Aalborg KFUM/HK, og igen på torsdag hjemme i Fjerritslev mod Hirtshals-Horne.

”De blå” fra Fjerritslev kan selv afgøre om de vil vinde 2. divisionsrækken. Alt det kræver er 3 sejre i de sidste 3 kampe. Men to af kampene er på udebane mod de øvrige tophold, så vi skal levere på øverste hylde.

Rammer vi vores topniveau er det bestemt muligt at vinde rækken.

FIFhb sociale medier YouTube
FIFhb sociale medier Instagram

Partnere

  • jutlander bank
  • SuperBrugsen 315x120
  • Nordjyske
  • Bejstrup 315x120
  • Vikarservice vendsyssel
  • Toemmergaarden 315x120
  • hairbypiapny
  • ICJ 315x120
  • Granly
  • Erik Sahl
  • Sparekassen Thy 315x120
  • Fjerritslev tryk
  • Himmerland forsikring
  • inelco heaters
  • HJN Auto nissan
  • sparekassenvendsysselny
  • Bejstrup Skilte og reklame
  • placeofbeauty
  • slagter palle
  • Klim El
  • inelco grinders
  • hotel højgaarden
  • Midvejs Auto
  • Meny
  • Klim Sparekasse 315x120
  • rønnes Hotel
  • Thisted fjerritslev cementfabrik
  • Gedsted Autohandel
  • Thisted Bryghus
  • MP Advisors
  • agesenel
  • renes vin og grønt
  • Frisor trine rosenkrantz
  • Lindstroem
  • Hokus Pokus 315x120
  • Kraghs
  • Kaj Rasmussen VVS
  • fjerritslevautolakering
  • Fjerritslev elektro
  • restaurantgolfen
  • lasmykker
  • Lynges Taxi 315x120
  • min kobmand 315x120
  • botilbuddene nordenfjords
  • Thorupstrand fiskehus
  • ck montage
  • edb center
  • GØTTRUP ØSTERGAARD AGRO ApS

Nyhedsbrev

Tilmeld dig FIF Håndbold nyhedsbrev




- og modtag de seneste nyheder om kampe og aktiviteter i klubben.
Joomla Extensions powered by Joobi
 

Kommende begivenheder...

FIF Håndbold • Brøndumvej 14-16 • 9690 Fjerritslev

e-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. • Facebook: facebook.com/FifHandbold