Hjemmesejr over Bjerringbro

 DSC5816 1

6. turneringskamp i 3. div. bød på et opgør mod Bjerringbro hjemme i Idrætscenter Jammerbugt fredag aften d. 4/11-21. Et hold, som inden opgøret havde 4 sejre af 5 mulige, og som blandt andet havde vundet hele 42-17 ude over Nøvling, så det var et mandskab, vi havde en naturlig respekt for. Vi vidste, at uden den rette disciplin mod en sådan modstander, så ville de løbe os ned og straffe evt. fejl.

 Inden kampen holdt vi et udvidet taktikmøde, da Jonas havde besluttet, at vi skulle gå all in rent taktisk til dagens kamp. Vi havde i tidligere kampe og i hele opstarten eksperimenteret med spillet 7 mod 6, og vi kunne se, at det blev bedre og bedre fra kamp til kamp. Derfor blev beslutningen, at vi startede i 7 mod 6 i angrebet og dækkede 5-1 i forsvaret. Vi ville angribe kampen fra start og se, om vi kunne undgå at skulle indhente, men i stedet tage initiativet fra kampens begyndelse.

Det var tydeligt at se, at Bjerringbro ikke var forberedt på at skulle dække op mod 7 mod 6. Fra kampens start spillede vi os til store chancer, og spillerne holdt en fremragende disciplin i den del af spillet, hvilket gjorde, at vi holdt gæsternes kontrascoringer på et minimum. Begge hold fulgtes ad indtil stillingen 10-10, hvorefter vi indkasserede en udvisning og brændte to straffekast og tre oplagte chancer på Bjerringbros keeper. Det betød, at pausestillingen var 11-13 til gæsterne.

 DSC5822 1

I pausen talte vi om, at vi taktisk var lykkedes med det, vi gerne ville. Eneste forskel på de to mandskaber var imidlertid, at Bjerringbro stort set ikke havde misbrugt en chance, og at vores effektivitet ikke matchede deres.

Anden halvleg startede godt for os. Vi holdt stand i forsvaret i de første 8 minutter og fik kontakt igen ved stillingen 14-14. Spillerne kæmpede heroisk og løste det taktiske oplæg til UG med kryds og slange. Der var bevægelighed og intensitet i forsvarsspillet, og der var ro og omtanke i angrebet. Lige efter bogen. Fra stillingen 14-14 var vi aldrig bagud i kampen. Vi kom foran med to mål ved stillingen 21-19, men smed et par bolde og Bjerringbro udlignede. Herefter fulgtes vi ad indtil 27-27 med et minut tilbage. Vi spillede stadig 7 mod 6 og kom frem til et straffekast med 14 sekunder igen. Det blev udnyttet, og selvom Bjerringbro spillede sig til en stor chance på det efterfølgende angreb, så snublede deres fløj, og de to point var vores. Kampen endte 28-27 til FIF, og forløsningen kunne få frit afløb. En fejende flot kamp med en helt fantastisk intensitet og taktisk snilde af hjemmeholdets spillere, mod et godt mandskab.

 DSC5798 1

Jonas Røge udtaler:
”Det var meget tilfredsstillende at se, hvordan spillerne griber taktikken an i dag. En fantastisk følelse og forløsning for os, for det viser os, at vi med den rette taktiske indstilling og den nødvendige arbejdsomhed, kan skrabe point sammen i den her pulje. Vi er undertippet hver gang, vi går på banen, og vi skal ryste værktøjskassen, hvis vi skal samle point nok sammen til at overleve, og det var det, vi gjorde i dag. Vi tog initiativ, og det lykkedes heldigvis. Det, der faktisk også er vigtigt at tage med, er, at vores keepere kan stå langt bedre, end de gør i dag, og vi misbruger en masse frie chancer, så der er stadig plads til forbedring. Men vi vinder, og vi gør det på en måde, så man som træner bliver meget stolt af sit hold. Det var en fejende flot præstation, for det er ikke nemt at spille 7 mod 6 i 60 minutter og dække 5-1 oveni. Det er en øvelse i ressourcer og skarphed i tingene i begge ender af banen, men den viste vi. Nu handler det om at bygge på frem mod Hjallerup på lørdag. Hjallerup er altid et svært sted at spille, det har vi oplevet flere gange i FIF, men vi er klar til at tage udfordringen op.
Endnu engang tak for den loyale opbakning i Idrætscenter Jammerbugt. Det var rart at kunne kvittere med en god kamp og ikke mindst en meget vigtig hjemmesejr. Jeg har valgt ikke at kåre en kampens spiller i dag, for jeg kan fremhæve så mange forskellige individuelle præstationer, og jeg synes, at holdet samlet har fortjent den i dag.”

Kampen i tal:

FIF-Bjerringbro: 28-27(11-13)

Målscorere for FIF:
Magnus Kronborg: 11
Henrik Rosenskjold: 5
Rasmus Kronholm: 4
Andreas Lynge: 4
Christian Hjortshøj: 2
Mads Iversen: 2

FIFhb sociale medier YouTube
FIFhb sociale medier Instagram

Partnere

  • sparekassen danmark logo
  • SuperBrugsen 315x120
  • Bejstrup 315x120
  • Toemmergaarden 315x120
  • ICJ 315x120
  • Granly
  • Erik Sahl
  • Sparekassen Thy 315x120
  • Fjerritslev tryk
  • Himmerland forsikring
  • inelco heaters
  • Bejstrup Skilte og reklame
  • placeofbeauty
  • slagter palle
  • Klim El
  • inelco grinders
  • asgerlarsen logo
  • min kobmand 315x120
  • hotel højgaarden
  • Midvejs Auto
  • Meny
  • Klim Sparekasse 315x120
  • Thisted fjerritslev cementfabrik
  • agesenel
  • renes vin og grønt
  • Frisor trine rosenkrantz
  • Lindstroem
  • Hokus Pokus 315x120
  • Kraghs
  • Thisted Bryghus
  • Kaj Rasmussen VVS
  • fjerritslevautolakering
  • Fjerritslev elektro
  • restaurantgolfen
  • lasmykker
  • botilbuddene nordenfjords
  • edb center

Nyhedsbrev

Tilmeld dig FIF Håndbold nyhedsbrev




- og modtag de seneste nyheder om kampe og aktiviteter i klubben.
Joomla Extensions powered by Joobi
 

Kommende begivenheder...

FIF Håndbold • Brøndumvej 14-16 • 9690 Fjerritslev

Facebook: facebook.com/FifHandbold