Kære samarbejdspartnere!
Vi håber at I alle har nydt sommeren, og fået ladet batterierne op.
Efter en helt igennem forrygende 2015/16 sæson, hvor FIF Håndbold med jeres hjælp og engagement, leverede et væld af store sportslige højdepunkter og oplevelser, ser vi nu frem mod en ny sæson.
Bestyrelse, udvalg, trænere og frivillige er alle i topform!
Trænerkabalerne er gået op, flere event er planlagt og medlemmerne er klar til at give den max. gas.
Det er IKKE ”sweet-talk”, når vi gang på gang fortæller jer, at vi er SÅ stolte og beæret over jeres støtte og engagement.
FIF Håndbold har fart på og sætter hele tiden nye mål for fremtiden.
Vi arbejder med mottoet ”så længe vi ikke er under udvikling, er vi under afvikling”, sidstnævnte kommer aldrig på tale, så længe vi kan regne med jer!
Det at være samarbejdspartner i FIF Håndbold kan i dén grad betale sig.
Vores klub er, byens beskedne størrelse taget i betragtning, ekstremt godt eksponeret blandt andet på de sociale medier, og ofte kommer der positive tilkendegivelser fra folk, ikke kun fra lokalområdet, men også langt fra vores geografiske domæne, de synes virkelig godt om det de ser og læser om FIF Håndbold.
Det er et faktum, at FIF Håndbold gør en positiv sportslig forskel for alle de aktive, som de ikke aktive.
På vegne af FIF Håndbold vil I snart høre fra mig, da flere af vore samarbejdsaftaler står til fornyelse, og gerne en opgradering. Jeres deltagelse er altafgørende!
Det er ikke gratis at drive håndboldklub med 18 turneringshold og 275 medlemmer, især ikke hvis man vil tilbyde de bedste faciliteter og tilbud til klubbens aktive, ligesom vi til stadighed arbejder på spændende arrangementer for jer samarbejdspartnere.
På gensyn/genhør i nær fremtid.
Og husk nu på….. uden jer – ingen klub.
De bedste hilsner FIF Håndbold Mogens Bay, formand
Foto: Erik Sahl
|