Kære samarbejdspartner
I Fjerritslev Håndboldafdeling tillader vi os at have spændende målsætninger for fremtiden.
Vi ønsker os mere trafik i hallen, ligesom i de "gode gamle dage", så søndagen i hallen igen bliver en seriøs udfordrer til de mange andre ting, man kan foretage sig som enkeltperson og som familie.
Vi ønsker at blive et tilløbsstykke for byens unge og håber, at vi, via en markant satsning over nogle år, igen bliver et naturligt idrætsvalg for ungdommen i Fjerritslev og omegn.
Vi ser kun fremad, hvor "plejer" er stendød og nye initiativer kan få frit løb.
Alle med en god idé er velkommen, så længe man også selv ønsker at bidrage til fællesskabet.
Vi er nu klar til at præsentere vort sponsorkoncept for vores øvrige interessenter.
Hovedårsagen til dette initiativ er, at vi ønsker vækst og forandring for vores håndboldforening.
Hertil skal vi bruge de lokale/regionale erhvervsdrivende, som ønsker at være med til, at starte på en frisk.
Det er endvidere vores håb, at vi på sigt kan være med til at styrke den lokale/regionale samhandel sponsorerne imellem.
Hertil vil der blive iværksat en række tiltag, som gerne skulle bringe sponsorerne tættere sammen.
Ting tager tid, og det er vi velvidende om, men vi er også indstillet på at give den en skalle.
En ting er dog sikkert; uden den fornødne opbakning fra erhvervslivet, når vi ikke langt.
Læs mere om mulighederne for sponsorpakkerne ved at klikke på dette link.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i klubben.
Med sportslig hilsen