Mindeord

Det er med stor sorg, vi har modtaget beskeden om Simon Pretzmanns alt for tidlige død.

Simon spillede håndbold i Fjerritslev IF, indtil sygdommen desværre satte en stopper for de fysiske udfoldelser.

Vi kender og husker Simon som en altid glad og livlig ung mand, med en frisk bemærkning i ærmet. Hans tilgang til livet og ukuelige optimisme er der mange, der kan lære af.

Personligt har jeg kun rosende ord at sige om Simon. Han bevarede til det sidste sit gode humør og sin dejlige humor. Et eksempel på det var, da jeg mødte ham til VesterhavsRock. Lidt tid forinden havde vi siddet og hygget os hjemme hos Simon og farmand med chips og øl, og da jeg mødte ham og hans venner ved VesterhavsRock, lod han mig tro, at han ikke kunne genkende mig og ikke anede, hvem jeg var. Jeg hoppede i med begge ben, indtil han flækkede af grin og gav mig en krammer. Simon i en nøddeskal.

I Simons langvarige sygdomsforløb og helt frem til det sidste, var hans venner og familie en uvurderlig støtte. Det er i nøden, man skal kende sine venner, og det gjorde Simon. Sikke en opbakning og et eksempel at følge.

At livet er hårdt og uretfærdigt ved vi alle, men Simons alt for tidlige sygdom og død er simpelthen så tragisk og vanvittig uretfærdigt, at det ikke kan beskrives.

Vores tanker og dybe medfølelse går nu til Simons familie, der har lidt et umenneskeligt tab og afsavn.

Vi er mange, der vil savne ham, men han vil altid være at finde i hjerterne hos os og de mange andre mennesker, der har haft betydning for Simon i løbet af hans alt for korte liv.

SimonP